Matematikens Betydning og Anvendelse

139 selv kommer den til hjælp, hvor fremstillingen svigter. Denne metode, den fuldkomneste, menne- skene eie, består ikke i at definere alt og be- vise alt, heller ikke i intet at definere og intet at bevise, men i at gå middelveien, således at den ikke definerer, hvad enhver finder klart og forståeligt, men derimod alt andet, og ikke at bevise, hvad alle erkjende for sandt og rig- tigt, men bevise .alt andet. Mod denne metode synde såvel de, som forsøge at definere og be- vise alt, som de, der forsømme at gjøre det med hensyn til de sætninger, som ikke er ind- lysende i og for sig selv. Matematiken lærer os her den fuldkomne og rette vei. Den definerer ikke rum, tid, be- vægelse, tal, ligestorhed osv., fordi disse ord betegne så klart selve begreberne for alle, der forstår sproget, at enhver nærmere forklaring snarere vilde medføre dunkelhed end belysning af sagen. Thi ingen tale er mere tåbelig end deres, der søge at. definere disse primitive ord. Hvad nødvendighed er der vel i at forklare f. ex., hvad man forstår ved ordet menneske? For- står man ikke tilstrækkeligt, hvad det er, man vil betegne ved dette udtryk? Hvad fordel vilde Platon skaffe os, når han siger, at det er et dyr med to ben uden tjær? Soin om den idé,