Matematikens Betydning og Anvendelse

' s. yJ 4™ ir*' i" 146 at denne beundringsværdige videnskab kun be- fatter sig med de simpleste ting, og at den egenskab, som gjør dem værdige til at være dens gjenstande, på samme tid gjør det umuligt at definere dem. Mangelen på en definition er derfor snarere en fuldkommenhed end en feil, fordi den ikke har sin grund i deres dunkelhed, men tvertimod i deres overordentlige klarhed, som er så stor, at der ikke tiltrænges nogen nøiere forklaring, thi de ere forståelige i og for sig. Matematiken forudsætter altså, at man ved, hvad der forståes ved ordene bevægelse, tal, rum, og uden at opholde sig inecl unyttigen at definere dem, gjennemtrænger den deres J natur og opdager deres forunderlige egenskaber. Disse tre, som omfatte det hele Universum ifølge de bekjendte ord: Deus fedt omnia in ponder e, in numero et mensura*), have en ind- byrdes og nødvendig forbindelse. Thi man kan ikke tænke sig en bevægelse uden en gjenstand, som bevæges, og denne gjenstand, som er en, kan betragtes som enheden, der er tallenes op- hav. Og da bevægelse ikke kan finde sted uden i rummet, så indser man, at alle tre ere ind- befattede i den første. *) Omnia in mensura et numero et pondere disposuisti. Sap. XI, 22, ø: alt har du bestemt ved mål og tal og vægt.