Matematikens Betydning og Anvendelse

154 tid, og rummets uendeligt små dele med denne tids uendeligt små øieblikke; da ville de finde, at man gjennemløber en uendelighed af rumdele i en uendelighed af øjeblikke og et endeligt rum i en endelig tid, hvori intet unaturligt og urimeligt findes. Når de endelig finde det be- synderligt, at et lidet rum har ligeså mange dele som et stort, så har de at lægge mærke tH, at delene også ere forholdsvis mindre; be- tragt firmamentet gjennem et lidet stykke glas, og læg mærke til, at hver del at himmelen sees gjennem en tilsvarende del af glasstykket. Men når de ikke kunne fatte, at dele så små, at de ere os umærkelige, fremdeles kunne deles i ligeså mange dele som hele firmamentet, så gives der intet bedre middel end at lade dem betragte en sådan del gjennem et stærkt forstørrelsesglas*), som forstørrer det lille stykke til en anseelig masse; deraf ville de letteligen kunne forstå, at ved hjælp af endnu stærkere for- størring kunde man få gjenstanden til at vise sig større og større, indtil den blev så stor som selve firmamentet, hvis udstrækning de beundre. De ville da finde det let at dele og, om de end ikke kunne udføre denne deling, *) Man kjendte på denne tid meget vel til luper, kik- kerter osv. Allerede 1610 opdagede Galilei teleo- skopet. Pascals afhandling er skrevet omkring 1655.