Matematikens Betydning og Anvendelse

160 til at sammenligne det forhold, der finder sted mellem enheden og tallene med det, som finder sted mellem det udelelige og det udstrakte rum. Men hvis man vil vælge et sammenlignings- punkt i tallene, som med rette svarer til, hvad vi betragte i rummet, må det være forholdet mellem nul og tallene; thi nul er uensartet med disse, fordi man ved at lægge det sammen så mange gange, som man vil, aldrig erholder et resultat, der er større end et givet tal. Nul er derfor et virkeligt udeleligt af tal ligesom det udelelige er et virkeligt nul af udstrækning. Man finder et lignende forhold mellem hvile og bevægelse,mellem øieblik (moment) og tid, tbi alle disse ere uensartede størrelser, fordi, hvor ofte man end lægger dem sammen, de dog ikke kunne udgjøre andet end et udeleligt, ligesålidt som et udeleligt af ruin ved sammenlægning kan frem- bringe et udstrakt ruin. Man vil se en fuldkommen harmoni mellem disse ting, thi alle disse størrel- ser ere delelige i det uendelige uden at delene no- gensinde selv blive udelelige, og de befinde sig således midt imellem uendeligheden og intet. Se hvilket beundringsværdigt forhold natu- ren har sat mellem disse ting og de to forun- derlige uendeligheder, som den har givet menne- skene ikke at fatte, men at beundre. Forat ende denne betragtning med en sidste bemærkning,