Matematikens Betydning og Anvendelse

11 Tager man således 3 og 5, multiplicerer 3 fire gange med sig selv, så fåes 81; trækkes derfra 1, fåes 80, som er delelig med 5. Ta- ger man 2 og 7, multiplicerer 2 sex gange med sig selv, fåes 64; trækkes derfra 1, fåes 63, som er delelig med 7. Uagtet den, der ikke har gjort et nøiere studium af tallene, vanskeligt vil skjønne be- tydningen af denne lov, så må det dog være ham påfaldende, at hvilke primtal man end vælger, så holder loven altid stik; det er umu- ligt at oplede to primtal — og der gives dog uendeligt mange —- som ikke ere underkastede denne lov. Dette er besynderligt; det skulde dog synes, som om man blandt uendeligt mange tal måtte kunne tinde to, der ikke fulgte denne regel. Men så er det ikke. Loven er almen- gyldig, den gjælder alle primtal. Det er en lov ligeså fast og ubøielig som den, der styrer stenens fald mod jorden eller lysets gang i himmelrummet. Vor videlyst vækkes, og vi spørge, hvad er grunden hertil? Er denne lov for tallene tilfældig, eller er den begrundet i tallets natur? Ganske vist, den er begrundet i tallets natur, men uden hjælp af det mate- matiske tegnsprog og nogen dybere indsigt i tallenes egenskaber, lader den sig vanskelig opklare. Det vil forøvrigt måske ikke være