Matematikens Betydning og Anvendelse

75 alle astronomiske beregninger med hensyn til himmellegemernes afstande og størrelse. Men selv om vi have skaffet os sikkert kjendskab til jordens radius og målt vinklerne med stor nøjagtighed — så træder en ny van- skelighed os imøde ved konstruktionen i for- minsket målestok, en vanskelighed, som vi forud ikke have anet, og som truer med at kuldkaste alt. En tegning i forminsket målestok lader sig udføre med tilstrækkelig nøiagtighed, når det gjælder en mindre del af jordens over- flade, f. ex. et triangel, hvis sider ere nogle hundrede alen, ja vi ved jo, at landkorter, der fremstille landskaber på tiere miles udstrækning, kunne være så nøiagtigt tegnede, at man fra distansen mellem to steder på kortet kan slutte sig ialfald så nogenlunde til stedernes virkelige afstand. Men ganske anderledes stiller sagen sig, hvor det gjælder et himmellegeme, og hvor afstandene ere så uhyre store. Vi antog tidli- ligere (pag. 70). at den cirkel, som skulde frem- stille jorden, havde en radius lig 8T% tomme, altså diameteren 17tomme, følgelig en tem- melig stor cirkel. Vi omtalte fremdeles, at hvis konstruktionerne udførtes eller rettere kunde udføres med tilstrækkelig nøiagtighed, vikle man finde linien MO (se pag. 70) at være 500 tom. eller 25 alen. Enhver vil forstå, at det ikke