Matematikens Betydning og Anvendelse

iMMWr-ak or. * ± -T o.wt ____ 79 nus’s forbigang foran solskiven og beregner af- standen ved hjælp deraf, som astronomen Halley j> først viste. Det vilde imidlertid her føre for- vidt Høiere at gå ind på forklaringen af denne metode. Det må være nok at sige, at ved ob- servation af venuspassagen i 1769 blev solens afstand fra jorden funden at være omtrent 20 000 000 mil, og solens diameter er ved hjælp deraf funden lig 112 gange jordens radius. Denne afstand er så umådelig stor, at lyset, som går 40 U00 mil i 1 sekund, behøver 8 mi- nuter og 13 sekunder torat gå fra solen til jorden. Solens overflade er mere end 12 000 gange jordens og dens kubikindhold over 1400000 > gange jordens o: af solen kunde dannes mere end 1 400 000 jordkugler. Planeterne bevæge sig som bekjendt i ellip- tiske, næsten cirkelrunde baner om solen. Ved hjælp af en lov, opdagen af den berømte astro- nom Kepler, kan man lettelig beregne disses afstande fra solen, når solens afstand fra jor- den engang er funden. Sættes for simpellieds skyld jordens afstand fra solen lig 1 o: vælger man solens afstand som længdeenhed til udmå- ling af planeternes afstande fra deres central- legeme, solen, så ere afstandene følgende: * Merkur . 0,39, Venus . . . 0,72, Jorden l,oo. Mars . . 1,52, Asteroiderne 2,8, Jupiter 5,20. Saturn. . 9,54, Uranus . . 19,2, Neptun 30,04.