Matematikens Betydning og Anvendelse

87 indlysende samt give en almenfattelig fremstil- ling af enkelte af de resultater, hvortil den er kommen. Vi ville tænke os to personer, der spille mynt og krone. Dette spil består, som bekjendt, deri, at den ene spiller tager et pengestykke f. ex. en kobberskilling og kaster den i veiret. Falder kronen op, så har vedkommende vundet, hvis han iforveien har sagt „krone“; falder mynten op, har han tabt, og den anden har vundet. Dette spil er det simpleste hazardspil, som kan tænkes. Vi spørge nu, hvad er sandsynligheden, forat jeg skal vinde, når jeg kaster skillingen i veiret og siger „krone“? Her er kun to tilfælde mulige: enten kan kronen falde op eller mynten, og der er ingen grund til at antage det ene for mere sandsyn- ligt end det andet, forudsat at jeg ikke har en vis færdighed i at kaste pengestykket op på en sådan måde, at jeg kan få en bestemt side til at falde op. Det er følgelig klart, at her er udsigten til at vinde og tabe ligestor. Det er derfor i sin orden, at min modspiller og jeg sætte ligestore indsatser. Det vilde være yderst dumt af mig, om jeg spillede med ham på det vilkår, at, når kronen kom op, skulde han betale mig 1 skilling, men når mynten kom op,