Betænkning angaaende Motorvogne med komprimeret Luft

Udgift til Drivkraft Hvis man nu paaregner en Nyttevirkning af 30 % ved det Hardieske System og en Nyttevirkning af 50 % ved elekrisk Drift med Luftledninger, har man sikkert ikke disfavoriseret det første System. Ifølge de amerikanske Opgivelser veje Beholderne i Vog- nen ladede med Luft ca. 2,5 Tons. — Regnes en halv besat elek- Vogn at veje 10 Tons, vil en tilsvarende Ijuftvogn veje 12,5 Tons. Kraften paa Stationen vil i de to Tilfælde forholde sig saa- ledes: K.L. 12,5 : 30 4,17 , ,, m , o i -----. — —’------= —— eller med et rundt lal som 2:1. K. E. 10:50 2 Da der paa vore Linier aarlig skulle kjøres 1,500,000 Vogn- kilometer, kan heraf det aarlige Forbrug beregnes: 1,500,000 Vognkilometer x 450 Watttimer 640 — 1,060,000 Hestekrafttimer. Regnes 2 Kg. Kul pr. eff. Hestekraft pr. Time, faas en aarlig Kuludgift af 2000 Tons å 15 Kr. — 30,000 Kr. Ifølge den foregaaende Udvikling vil Drift med comprimeret Luft kræve den dobbelte Kraft, altsaa det dobbelte Kulforbrug. Denne Drift vil altsaa medføre en direkte Merudgift af 30,000 Kr. om Aaret for vort Anlæg. Men hertil kommer det større Forbrug af Olie og Pudsemidler ved det større Anlæg. Nødvendigheden af et større Maskinpersonale ved det større og uensartede Anlæg af Lys- og Kraftstation, og endelig Kuludgifter til Opvarmning af Vandet i Vognenes Varmedunke, som ikke er medregnet i de oven- for angivne Kuludgifter, og som næppe er helt ringe. Man vil altsaa med temmelig stor Sikkerhed kunne sætte For- skellen i Driftsomkostninger ved Systemet med comprimeret Luft ligeoverfor den elektriske Drift med Luftledninger til en aailig Merudgift af ikke under 40,000 Kr., hvilket omtrent svarer til at