156
KVINDERNES UNDERKUELSE
Men Frigørelsen har ikke gennemarbejdet Personlighederne, saalænge Kvinder endnu søger Maalestokken for deres Arbejde og deres Rækkeevne udenfor sig Kræver de fuldstændig Lighed med Manden i udvortes Virkemaade og Form, saa er det et Efterskær af forrige Tiders absolutte Respekt for Manden, de blændes af, hans Alen, de maaler sig med. Kvindenaturen, som den til Dato er bleven udviklet, ligner i meget hvad dei hos Mænd kaldes Kunstnernatur: stærk Leven i Øjeblikkets Indtryk, fremherskende Følelses- og Fantasiliv, Flamme i Energien, uvilkaarlig Sky for det abstrakte, Lydhørhed for Sjælelivets Ytringer, større Klang end hos Mændene i Almindelighed i Tonen, de lægger under Teksten, der opfylder dem.
Men det forstaar sig: det livlige, vekslende Farvespil paa Overfladen har tit en Baggrund af dyrekøbte ivserfaringer, tilkæmpet Forsagelse eller kærligheds-fulde Omgivelsers opdragende Magt, hvorigennem de skiftende Livsytringer har faaet en blivende Grundfarve.
Det fineste Kar er det, der lettest brydes. Hvis Samfundet i sine Krav til den enkelte vilde fastslaa en Grænse, der stemmer med hvert af de to Køns Natur, vilde Ligheden i Kravene i dybeste Betydning være gennemført. At forlange det samme af en Ørn og af en Due er netop ikke at stille dem under lige Forhold.
.. ,Det en Mand’ en Personlighed, der træder en i Møde i Stuart Mills nylig udkomne Bog om Kvindernes Underkuelse. Den er ikke skreven, som en Kunstner arbejder paa sit Værk for at skaffe det Form: maalende og vejende, vælgende og vragende Stilen. Mills