158
SKOLENS PRINCIP
Saa bliver Begrænsningen dertil en blodig Uret mod de Evner, der gaar til Grunde som Spirer, og mod de Væsner, der stækkes og standses i deres fri Flugt.
Mili tænker ikke i oversvævende Almindelighed. Virkeligheden er hans Udgangspunkt, — som den er og som den burde være. For begge Dele har han et skarpt Blik. Fordomsfri af Naturen, anlagt til at se Tingene fra deres naturlige Side, har han ikke slaaet sig til Ro i Beundring af England og Englændere. Helt igennem sammenligner han Lande og Tider, Mennesker og Forhold for at komme uden om tilfældige Fordomme. Med samme Ligevægt indrømmer han Billighedens Krav og søger at staa lydhør overfor den Sandhed, mangt et enkelt Forhold, mangt et Ægteskab, kan rumme trods Lovenes Uretfærdighed. Han tænker vel paa sit eget. Hvad han vil, er i mange Tilfælde ikke saa meget at ændre selve de bestaaende Tilstande som det Lovens Grundlag, hvorpaa de hviler. Hvad der er vellykket Undtagelse, vil han gøre til herskende Regel. Frihed, i Forholdet til sig selv og til andre, lige Ret for jævnbyrdige Væsner, — man mærker den frie Englænder i hele hans Tankeliv.
Naar en saadan Mand taler, skal man høre hans Ord og drøfte dem, hvad man saa end kan mene om hans Tanker i det enkelte.
(En Anmeldelse som denne mente Bille i 1869 ikke at kunne optage i Dagbladet, af Hensyn til alle „de skrækkelige Ting, Miil rejste om i England og sagde“.)
* *
*
Skolens Princip er det pædagogiske. Det er det fælles Udgangspunkt for al dens Virksomhed, Enheden i dens Mangfoldighed. Det pædagogiske Hensyn maa