PSYKOLOGISKE SMAAIAGTTAGELSER
163
være at kalde paa Hunden og gaa hen til den. Naar den saa blot vendte Hovedet mod hende, hvinede hun af Rædsel — for i næste Øjeblik igen at kalde paa den.
❖ .f:
*
5. Jo mere ukultiverede Folk er, des mere optager Stoffet i Kunstværket deres Interesse i Modsætning til Formen. Henrik, som endnu kun er en Dreng, opholder sig i „The children of the new forest“ stadig ved Husholdningen: hvorledes de flk Koerne, hvad de havde til Middag osv. En Arbejdsmand, jeg sad ved Siden af i Teatret til „Den hvide Dame“, gik meget fornøjet bort: Det skulde være ham en „Lærestreg“, hvor forsigtig man maatte være med saadanne Huse, at Kreditorerne ikke skulde komme og tage det hele; for han arbejdede nu paa Lille Rosenborg osv.
*
6. Hvor fejlt det er med de fremmede Ord, hvis Betydning man ikke har paa Fornemmelsen, ses bedst hos jævne Folk. En Haandværksmand i det tekniske Institut sagde: „Ja jeg har lært saa daarlig at stave og saadant noget; jeg tror ogsaa, jeg vil gaa igennem et Cirkus“ (d. v. s. gennemgaa et Kursus).
* *
*
7. Meget ofte og med urette bliver Karaktererne i Gennemsnit bedre i en middelmaadig Klasse end i en god, fordi man lægger de bedste til Grund og bedømmer de andre derefter; „men“, sagde Martin forleden Dag, „saa bliver den gode Karakter egentlig ikke Bevis paa min Flid, men paa de andres Dovenskab.“
* *
11*