162
PSYKOLOGISKE SMAA.IAGTTAGELSER
paa den enes Værelse. Gud ved, om den unge Pige havde været uskyldigere, hvis hun dybt havde følt det „uhyre upassende“ i sin Opførsel. Overhovedet kan man være vis paa, at den, der ved hvert Skridt pligtskyldigt og samvittighedsfuldt faar Skrupler ved Tanken om det passende, allerede har tabt en god Del af sin Uskyldighed. Jeg læste med en ung Pige i Don Quixote og lod hende ikke springe Ordet Horunge over. Havde jeg nu i dydig Harme forklaret hende det simple og uanstændige i saadanne Ord, saa havde jeg givet hendes Tanker et farligt Stød. Min Mening er ikke, at denne Umiddelbarhed aldrig skal forlades, men det maa ikke ske ved udvortes Vold. Den er som Søvngængersken, der gaar paa de smalleste Tage, men falder ned, naar hendes Navn nævnes.
* * *
2. Vi lægger selv tit Spiren til Forfængelighed og Selvraadighed ind i Barnet. Som naar Tante hyppigt, naar hendes Dattersøn har givet et af sine næsvise Svar eller været uartig paa anden Maade, siger i hans Nærværelse, med opspilede beundrende Øjne: „Pokker til Dreng, den Carl, du, ban er halvfjerde Aar!“
* * *
3. Smaa Børn har en Tilbøjelighed til at bøje Ordene regelmæssigt. En lille Pige siger bestandig: „Du maar ikke“ (jvf. du gaar ikke).
4. Smaa Børn tiltrækkes af det, de er angst for. Carl beder bestandig om en Løvehistorie og staar stiv af Skræk, naar den kommer. Emilie kunde ikke lade