184
SPARTANERNES OPDRAGELSE
Børn. Efter Perserkrigene blev det Skik at overdrage dem til Ammer. De spartanske Ammer vandt endog-saa Ry i de andre Egne af Grækenland. Hvert Aar fejredes en Ammefest, ved hvilken Ammerne bar Børnene til Artemis’s Tempel og dansede og ofrede der.
Straks efter Fødslen begyndte man at hærde Barnet, Svøb eller Baand taaltes ikke. Dets Skrigen blev saa meget som muligt forebygget. Det blev vænnet til at være alene i Mørke efter først meget tidligt at være vænnet til Lyset. Det øvedes tidligt i Faste og Afholdenhed. I syv Aar var Barnet under Moderens Varetægt. Derefter blev Opdragelsen givet Staten i Hænde.
En Overopdrager, Paidonomos, stod i Spidsen folden offentlige Opdragelse som uansvarlig Enehersker. Baade Børnenes legemlige og sædelige Udvikling stod under Opsyn af ham. Han bestemte, hvilke Fortællinger og Fabler der skulde meddeles dem. Paa staaende Fod uddelte han sine Straffe. Enten var de kun beskæmmende — f. Eks. at en Dreng blev tvungen til at gaa rundt om et Alter og synge Spotteviser over sig selv — eller legemlig revsende. De fuldbyrdedes da paa staaende Fod af de Piskesvingere, Mastigoforer, der altid fulgte med Overopdrageren.
Hver tiende Dag synede Eforerne, Statens Raad, Ungdommen og undersøgte Børnenes Klæder, Sovesal og Leje saavel som deres Udseende. Drengene maatte indtil det 12. Aar kun gaa med et Understykke, og et knapt uldent Overstykke, bart Hoved og bare Ben. Et firkantet Stykke Tøj kastet over venstre Skulder og under højre Arm, ved Processioner og Øvelser nøgne — det var den Dragt, hvori de spartanske Ynglinge op-traadte. Deres Leje var indtil det 15. Aar Hø og