ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…ind : Af Dagen Og Vejen

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Fjerde Bind
Af Dagen Og Vejen

Forfatter: H. Trier

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 686

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 706 Forrige Næste
SPARTANERNES OPDRAGELSE 183 Rettigheder. En vis borgerlig Frihed havde de omliggende Byers Borgere, men for den maatte de betale en aarlig Skat til Sparta, og paa Statslivet havde de slet ingen Indflydelse, skønt deres Tal beløb sig til 50,000. Landets øvrige, omtrent 100,000 Beboere var Slaver, der boede paa Landet som Agerdyrkere eller Kvægvogtere. Spartas Lovgivning, som var ordnet i det 9. Aarh. f. Kr. af Lykurgos, var en streng Gennemførelse af en stor Grundtanke. Under Statens Vilje skulde alle Kræfter bøje sig, til dens Tarv alle Kræfter tjene. Den enkeltes Ret traadte tilbage. Familiebaand mistede deres Myndighed. Ægteskabets Betydning var at skaffe Staten Borgere. Opdragelsen toges fra Forældrene og lagdes i Statens Haand. Og Staten var ikke noget mangegrenet Træ. Dens Styrke laa i dens Ensidighed: ét Midtpunkt og ét Eor-maal — den krigerske Uafhængighedsfølelse, der i Tillid til egen Kraft stod Vagt om den politiske Sikkerhed. Uomstødelig og uforanderlig skulde Statens krigerske Lov gennemtrænge den ene Slægt efter den anden. Underordnelse og Lydighed var en Borgers højeste Pligt og største Hæder. Den, der ikke som Kriger kunde tjene Staten, var et unyttigt Led af Samfundet. Saasnart Barnet var født, overhældtes det med Vin. Det antoges kun de stærke Børn at kunne taale. Et Oldingeraad fældede Dommen over Barnet: var det sygt eller vanført, styrtedes det i en Klippekløft. Allerede før Fødslen søgte man at skaffe Barnets Legeme Skønhed og Styrke. Malerier og Billedstøtter af Guder og Helte opstilledes i den vordende Moders Kammer. Det sunde og stærke Barn fik straks spartansk Borgerret. I den tidligste Tid opammede Mødrene selv deres