182
SPARTANERNES OPDRAGELSE
gjaldt om at blive staaende en vis Tid paa. Man blev bunden for Øjnene og skulde saa finde Kammeraterne, hvor de laa i Skjul, og hindre dem i at indtage ens Plads. I Pottelegen satte „Potten“ sig i Midten og blev drillet, indtil han fangede en Afløser. Eller man løb med en Potte paa Hovedet, holdt med venstre Haand, og skulde med et Spark ramme en Kammerat, som saa afløste en. Eller man stak en spids Pæl i Jorden; med en anden søgte man at vælte den og samtidig at faa den anden til at staa i dens Sted. Eller man kastede til Maals, og Sejrherren bandt den overvundne for Øjnene og red tilbage paa Ryggen af ham. Eller en holdt sig med flad Haand for Øjnene og skulde, idet en anden slog ham paa Øret, gætte, med hvilken Haand det var, eller hvem det var. Eller man skulde tage imod en Næsestyver uden at blinke. Eller man søgte med bundne Hænder noget op i et Bærmekar ved Læbernes Hjælp. Eller kastede med Astraga-ler, Bentærninger. Eller bandt Oldenborrer ved en Traad. Eller klappede i mørkt Vejr i Hænderne og sagde: Kom, kære Solgud!
Pigerne opmuntrede dem, der var dovne i Legen.
*
Spartanernes Opdragelse. Lakonika kaldtes i Oldtiden den sydøstlige Del af den græske Halvø Peloponnes. 87 Kvadratmil i Fladerum, indesluttede det Bjergkæder og Floddale, rige Græsgange med Kvæghjorder, store Skove og frugtbare Vinbjerge. Rundt om ved Kysterne laa Smaastæder med Handel paa det øvrige Grækenland. Midt inde i Landet Hovedstaden Sparta, det hele Lands enevældige Behersker. Dens 9000 Borgere vai- en Fødselsadel. Ingen andre havde politiske