BARNELEGE I GRÆKENLAND
181
dem, lidt Læsning og Skrivning, Sang og Spil. Ærbarhed og Huslighed var alt, hvad der fordredes af en Hustru.
Forældreløse Børn opdroges paa Statens Foranstaltning indtil det 18. Aar af en Formynder. Faldnes Børn blev indtil deres 20. Aar underholdte i Prytaneion. Ved deres 21. Aar overgaves deres Fædres Formue dem og et fuldstændigt Krigsudstyr.
5. Jan. 69.
* ... *
Barnelege i det gamle Grækenland. Med Gymnasier og Badeanstalter var i en By som Athen Legepladser forbundne. Legene var for en Del de samme, Børn endnu den Dag i Dag giver sig af med. Man spillede Klink, knipsede Bønner, slog Smut, strittede med Sten, snurrede Mønter rundt, spillede So i Hul, Top, Ring, Bold: med og uden Finter, mod Jorden, Langkast i Flæng osv., trak i Tov og klatrede i Tov, red Fedtelam, gyngede, vippede og gik paa Stylter, løb og legede Tagfat. I Staakamp søgte man at trække sin Modstander over til sig. Eller man samlede sig i to Skarer, hver paa sin Side af en Streg; anden Række holdt første Række om Livet, tredje Række anden osv.; saa trak man til. Eller man delte sig igen i to Skarer, Nattens Børn og Dagens; et Potteskaar blev paa den ene Side, Natsiden, smurt med Beg og kastedes i Vejret; Farven, idet det faldt ned, betegnede, hvilken af de to Skarer der skulde angribe den anden. Den, der fangedes, kaldtes Æsel og skulde sætte sig paa Jorden. Eller man stillede sig paa Tæerne, strakte Hænderne i Vejret og svingede dem frem og tilbage. Man hoppede paa en med Olje eller Fedt indsmurt fyldt Sæk, som det