180
DEN ATHENIENSISKE OPDRAGELSE
sanselige Udskejelse straffedes dengang haardt, endog med Døden. Den, der frivillig eller forført hengav sig, mistede sine Borgerrettigheder, kunde ikke blive Ar-korit, ikke faa et Præsteembede at styre, ikke blive Dommer, afgive Stemme, træde ind i Helligdommene eller ved Fester kranse sit Hoved. Denne etiske Strenghed gik dog senere i Glemme. Under Dødsstraf var det en Fader forbudt at nedværdige sin Datter til Hetære. Lod Datteren sig forføre, kunde Faderen sælge hende som Slavinde og dræbe Forføreren.
Domstolen Areiopagos havde det øverste Opsyn med Ungdommens sædelige Færd. Undertiden straffede den strengt: en Dreng, som havde stukket øjnene ud paa en Vagtel, dømtes til Døde, en saa grusom Dreng maatte blive en daarlig Mand.
Kvinderne var ikke meget ansete i Athen. Pigerne lærte ikke meget. I den bageste Del af Huset havde Husmoderen sit Ophold mellem Børn og Slavinder. Datterens Skønhed var Moderens Hovedformaal. Hun tik tidlig Snørliv, der gik højt op, fordi svulmende Barm ikke betragtedes som nogen Skønhed. Haaret farvedés. Øjenbrynene sværtedes. Klædningen var et langt hvidt Gevandt, samlet om Livet med et Bælte. Ethvert Pigebarn indviedes til Artemis og kunde uden det ikke blive gift med en fri Athener. Hvert Aar foretoges denne Ceremoni med Piger mellem 5 og 9 Aar. Der ofredes og oplæstes et Stykke af Illaden. Ved Folkefester dansede Pigerne Kordanse, smykkede med Kranse. Ellers holdtes de hjemme. De var derfor en temmelig svag og skranten Slægt.
Før det 14. Aar blev de ikke gift, Mændene ikke før det 20. Forinden havde de af deres Mødre lært Kvindesysler, af en Lærerinde, til hvem Slavinder fulgte