SPARTANERNES OPDRAGELSE
187
ning af 600 Fod, Dobbeltløb og Vaabenløb i den dobbelte Strækning, Længdeløb 24 Gange saa langt. Løb og Spring, Diskoskastning, Lansekastning og Brydning kaldtes med ét Navn Femkampen og betragtedes som den egentlige Grundvold for Legemets Udvikling. Indtil det 18. Aar skulde tre Klasser gennemgaas. Fra det 18. til det 20. Aar dreves særlig Vaaben- og Felt-tjenesteøvelser. Fra det 20. til det 30. Aar boede de unge Mænd i Kaserner under de fem Medhjælperes Opsyn. Her vedligeholdt de Færdigheden i de tidligere lærte Øvelser. De ypperste blandt dem optoges i de 300 Ridderes Tal, der i Fredstid stod til Raadets Tjeneste, i Krigstid fulgte Kongerne som Livvagt. Særlig spartansk var det at paalægge den voksne Ungdom, som andensteds netop befriedes for Opsyn og Lærere, det haardeste Arbejde for derved at holde den svulmende Livskraft i Tømme.
Til denne Side af Legemsuddannelsen knyttedes Dansen, Orkestikken. Ogsaa den havde et krigerisk Præg. Saasnart Sansen for Takten var vakt, tog man til Kitaraens og Blæseinstrumenters Toner fat paa Krigsdansen. Den lagde Beslag paa hele Legemets Kraft og Smidighed. Angrebs- og Forsvarsbevægelser, hurtig Fremstormen og forsigtig Tilbagevigen, Bøjning til Jorden og Spring i Vejret, behændige Drejninger for at undgaa Hug og Stik — hele Kampens Liv og Virksomhed i den enkelte Person flk sit Udtryk i Dansen. Der var ogsaa en mere storladen Krigsdans, i hvilken brynjeklædte væbnede Krigere i Skarer viste et Angrebs Kraft og et Forsvars Fasthed. Desuden Danse, i hvilke der ved de store Fester for Guderne fremstilledes Begivenheder af disses Liv. Hver Fest havde sine Danse.
Musikken var det andet Hovedled i Opdragelsen,