188
SPARTANERNES OPDRAGELSE
dens sjælelige. Den skulde opflamme Fædrelandskærligheden og Modet, ved Tonernes Ligevægt og Samklang give Sjælen Ligevægt, ved religiøse Fester forherlige Guderne i højtidelige Hymner. Før hvert Slag blev der i Krigen ofret til Muserne. Saa stor Hjælp ventede man sig af det, der i Opdragelsen var deres Værk. Musikken var streng og simpel som hele det spartanske Liv'. Al blødagtig Toneleg var bandlyst. Sange til religiøse Optog, Marsch- og Krigssange, Korsange til Kordansen, det var det, der indøvedes. Til Brug ved Undervisningen var der endog sat Musik til de lykurgiske Love. Enkeltsang og Korsang indøvedes og Spil paa Kitara. Denne maatte ikke have mere end syv Strenge.
Udbyttet af alle disse Øvelser viste sig især ved de store offentlige Folkefester. Paa en af to Bække omflydt O leverede Ynglingene mellem 18 og 20 Aar i Platan træernes Skygge hvert Aar hinanden et Slag. I August Maaned fejrede Spartanerne Hovedfesten for Apollon. Paa en bestemt Plads paa Torvet dansede Ungdommen Festdansen til Gudens Ære. Højtidssangen lød. Gymnastiske Lege foretoges med Byens Øverste til Dommere.
Læsning og Skrivning undervistes der ikke i paa Statens Vegne. Private Skolemestre havde Lov til at undervise deri. Homers Digte, som hele det øvrige Grækenland kunde udenad, har uden Tvivl ogsaa her været almindelig kendte. Talekunst og Skuespil var bandlyste. Videnskab agtedes kun ringe.
I Folkets fælles Spisesale, hvor Borgerne var forpligtede til daglig at møde og hver enkelt efter Rad maatte bidrage til Maaltidet med sin Skærv af Bygmel, Vin, Ost, Figen og Penge, og hvor 15 spiste ved hvert Bord, alt under de to Kongers Forsæde, førtes Drengene