Et Stykke Lagbog.
Hce nugæ seria ducent.
-Teter Møller, 12 Aar. Oktober 1864. Lille af sin Alder, men sund og rask af Udseende. Røde Kinder og sundtsvulmende Læber; en noget lav og bred Pande; store blaa øjne med et vist Udtryk afEorkuet-hed. Jeg tog venligt imod ham, hørte ham spøgende i noget af det, han havde lært. Temmelig uudviklet af sin Alder. Noget Anlæg til at udtale fremmede Sprog. Var ikke straks i Stand til at se mig lige i øjnene__ føist lidt efter lidt fik jeg det usikre i hans Blik fjernet og han saa paa mig med Tillid. Sad paa mit Skød med Aimen om min Hals. Jeg talte med ham om hans daarlige Karakterer i Skolen (det v. Westenske Institut). Han sagde, hvor bange ban var for at faa dem. Da jeg spuigte hvorfor, tav han og saa ned for sig. Jeg spurgte igen, han svarede ikke. Jeg sagde, han skulde se op Paa mig; hans øjne fyldtes med Taarer. Jeg spurgte ham saa ikke mere; jeg kendte Grunden til hans Frygt: efter at have mistet sine Plejeforældre og være sat i uset hos sin Tante holdes han i Skole af en københavnsk Grosserer, som revser ham for hans daarlige Karakterer.
De næste to Timer læste jeg Fransk og Tysk med iam. Han havde forberedt sig hjemme. Den franske