10
ET STYKKE DAGBOG
Lærer havde været syg den Dag. Paa mit Spørgsmaal fortalte han frimodigt, at han havde leget med de andre Drenge, medens den vikarierende Lærer læste højt for dem, fordi Oplæsningen kedede ham. Peter Tordenskjold af Bohr, som jeg havde laant ham, faldt heller ikke i hans Smag. Jeg læste for ham et Par af Andersens Æventyr („Det er ganske vist“, „I Andegaarden“); de morede ham fortræffeligt, og jeg laante ham dem hjem med.'
Næste Gang, Mandag 31. Okt.. kom han ti Minutter for sent. Hvorfor? Jo, han var kommen for sent fra Middagsbordet. Sin franske Lektie havde han ikke læst paa. Hvorfor? Jo, han var sendt ud i et Ærinde af sin Tante og kom først hjem Kl. 31l2. Men fra det Øjeblik til Spisetiden? Han tav og saa ned for sig. Til sidst sagde han sagte og bævende, at han havde leget fra 31/« til 4, da de spiste til Middag. Var I da en hel Time ved Bordet? Nej. Hvad bestilte du da til Kl. 5, da du gik hen til mig? Det varede længe, inden han sagde noget. Taarerne traadte ham i Øjnene, og endnu mere hviskende og lydløst end før gentog han, at han havde leget og derfor var kommen for sent. „Véd du, hvad det kaldes, naar man med Forsæt siger noget usandt for at undskylde sig?“ sagde jeg i en dæmpet, men alvorlig og noget streng Tone. „Det kaldes at lyve. Det har du gjort i Dag.“ Taarerne rullede ned ad hans Kinder. Jeg tog ham paa Skødet, lagde hans Hoved op mod min Skulder og sagde, jeg var bedrøvet over det, han havde gjort. At gøre noget galt var undskyldeligt, men at ville lyve sig fra det var meget slemt. Jeg sagde langsomt og dæmpet, hvordan en Løgner blev betragtet af andre Mennesker, og føjede til, at han ikke vilde blive fristet til at lyve, naar han altid gjorde, hvad han