Side
af
706
Forrige
Næste
234
ARISTOTELES
det og repræsentere Statens Lov og Skik og Brug. Bedst er det, naar Staten træffer Anordninger, Borgerne kan rette sig efter. Hver enkelt maa føle sig som en Del af Staten. Opdragelsen maa derfor give alle et fælles Præg, dog ikke som i Sparta et ensidig krigersk. Hvilen maa staa ved Siden af Arbejdet. Det skønne og det gode maa fremmes ved Siden af det nyttige.
Efter Evnernes Rang skal de dyrkes, Forstanden derfor i første Række. Men for at den ikke skal blive et Vaaben for den onde Vilje, maa den sædelige Dyd derefter paaagtes. Og saa Legemet som udvortes Hjælpemiddel. Legeme, Attraa, Forstand — det bør være den kronologiske Orden i Opdragelsen. Ægteskabet maa kontrolleres af Lovgiveren. For gammel og for ung eller for stor Forskel mellem Ægtefolkene er lige galt. Den frugtsommeliges Legeme trænger til Bevægelse, hendes Sjæl til Ro. Et vanført Barn bør straks udsættes. Næringen er af Vigtighed, Mælk lige saa gavnlig for et Barn som Vin skadelig. Bevægelse og Kulde skal man vænne det til jo før jo heller.
Ingen Undervisning før det 5te Aar, derimod — for Bevægelsens Skyld — Lege, en fri Mand værdig© og beregnede paa Barnets senere Virksomhed. Skrigen og Graad er som en gymnastisk Øvelse. Stadigt Statstilsyn. Fra det 5te Aar skal Barnet overvære sine fremtidige øvelser, fra det 7de Aar træde ind i de offentlige Opdragelsesanstalter. De gymnastiske Øvelser maa i Barndommen ikke overdrives for ikke at svække. Vanen er den sædelige Dyds Støtte; den maa gaa forud1 for Undervisningen. Glæde maa ikke lede til det onde, eller Smerte fra det gode. Fra det slette og lave maa Barnet holdes borte, f. Eks. fra Omgang med Slaver^