236
DEN JØDISKE TYPE
pas qui coute, den Regel gælder ikke for ham. Han trøster sig dog heller ikke med, at vel begyndt er halv fuldendt. Hans Foretagender vedbliver at ligge ham i Hovedet og rulle om derinde. Derfor springer hans Tanke tit fra det øjeblikkelig foreliggende, én Tanke ad Gangen er ham ikke nok. Hans Tænkning har noget af Ideassociationens springende Væsen samtidig med, at den i sit Inderste er skarpt logisk. Virkeligheden er hans Tankes højeste Interesse. Den er derfor konkret i sin Form, en knusende Barnemorder overfor al Illusion. Endog hos sig selv gennemskuer han den; Selvironien og Blikket for det komiske er stærkt udviklede hos ham. Romantiker er han ikke, Romantikken brister for hans drøje Haandtag. Taagede Idealer, uvirkelige Fantasifostre forstaar han sig ikke paa. Poesien faar fortrinsvis en moralsk Interesse for ham. Noget Drama har den jødiske Kultur ikke udviklet. Enhver Fortælling ender gerne med dens Indholds moralske Anvendelighed.
Som et Handlingens Menneske er han særlig udrustet med Vilje. Hans Energi er udholdende, hans Temperament afgjort kolerisk. Han lader sig ikke skræmme af én Gang at være vist tilbage. Modstand og Hindringer knækker ham ikke, de vækker ham, ofte endog til Genstridighed. Nu vil han blot for at sætte sin Vilje igennem, blot for at vise de andre, at osv. Hans Ufortrødenhed er tit som et højere Væsens be-skærmende Omhu, tit kun næsvis Indblanding eller Uforskammethed. De Følelser, han er greben af, bliver længe i ham og sætter ham i stærk Bevægelse. Han gaar ikke med Jet Haand eller let Fod hen over Livet. Hans Pligtfølelse er stærkt udviklet. Ligesaa Sammenholdsdriften overfor sine nærmeste. Han føler sig som