EKSAMEN SOM MODENHEDSPRØVE
271
prøve har man villet gøre Eksamen væsentlig til en Forstandsprøve. Men begge blive de i lige høj Grad Kundskabsprøver. Undervisningen har i Meddelelsen og Gengivelsen af Kundskab sit eneste Virkemiddel.
Ved at gøre Modenhedsprøve til Stikordet i Modsætning til Kundskabsprøve kommer man til for meget at lægge Vægten paa Overblikket, paa Fugleperspektivet over Kundskaberne paa Bekostning af det enkeltes paalidelige Tilegnelse. Det vil med andre Ord sige: til at bygge en Bygning i Luften, give Resultater uden at uddanne de Evner eller tilvejebringe de Midler, der fører dertil. Man vil i anden Skikkelse genføde den gamle Misforstaaelse, der glemte Evnernes Udvikling for et færdigt Resultat.
Modenhed kan ikke meddeles udenfra. Skolen kan ikke have den direkte paa Lager. Den er den naturlige Følge af en virkelig Tilegnelse, med vid Erfaringshorisont. Skolen kan ikke se bort fra det enkelte, bestemte. Eksamenen skal være en Prøve paa, at Skolen i Virkeligheden meddeler Barnet det Undervisningsstof, hvorigennem et Menneske udvikler sig. Men denne Udviklings Grad maa prøves i og af Livet, kan ikke dømmes efter nogle Timers tilfældige Overhøring. Er Kundskaben meddelt og forstaaet, siger Skolen til sin Discipel: „Gaa nu ud i Livet, unge Mand, med det Udstyr, du har faaet. Jeg har gjort mit, gør du nu dit. Husk, at du ikke er færdig, fordi du nu ad nye Veje maa søge, hvad du mangler.“
Skolen er et Udsnit af Livet. Den smedder Vaab-nene og øver Barnet i at holde paa dem, men den er ikke Valplads for den Kamp, i hvilken det skal