270
EKSAMEN SOM MODENHEDSPRØVE
gende der i uforandret Orden og Form. Dannelse var Kendskab til visse vilkaarlig valgte Regler og Remser. De førte en ind i de dannedes Lag, og uden dem turde man ikke løfte sin Stemme. Saa gik det op først for de fremmelige, saa for den almindelige Bevidsthed, at det var noget andet, det kom an paa: ikke en autoriseret Visdom fiks og færdig, med officielt Segl og Stempel, ikke en Kundskabstilegnelse, der var en blot og bar mekanisk Færdighed, men en Forstaaelse, og Op-naaelse af aandelig Arbejdsdygtighed, Evne til at gaa videre. Eksamensidealet maatte derfor ændre sig. Ikke længer tilfreds med en Kundskabsprøve søgte man efter en Modsætning og fandt paa Modenhedsprøve. Hvad er Modenhed? Det Herredømme over Stoffet, der med alsidigt Overblik forstaar at sætte „alt paa sin rette Plads“, det heles Herredømme over Delene og derigennem den Ligevægt, der aldrig afgør det enkelte løsrevet fra den Idékreds, hvortil det hører, men med Blikket vendt baade til højre og til venstre intet overdriver og intet undervurderer. En Modenhedsprøve paa Kundskabens Omraade, det er en Prøve, der viser, om man har opfattet Kundskabens enkelte Grene i Forhold til hverandre, forstaaet Kundskabens Betydning for det hele Aandsliv. Den modne Lærer er den, der forstaar at afveje Kundskabens Masse og Form efter det Barneliv, han skal paavirke. En moden Discipel er en, der forstaar, hvorfor han lærer.
Men det er ikke Kontrollen hermed, man har krævet af en Eksamen. I Modsætning til den golde Udenadslæren har man villet sikre sig en Forstaaelse, en tænkende Tilegnelse af de enkelte Kundskaber, men ikke villet gaa udenfor deres Kreds for at prøve den Tanke, der ordnende omfattede dem alle. Fra en Hukommelses-