290
DEN PAATÆNKTE TJENESTEPIGESKOLE
man forstaar at holde Hus med Tiden, at gribe de hastige Øjeblikke, benytte de spredte Tilfældigheder. Den Husmoder, for hvem Tiden ikke slaar til, er den, der mangler Sansen for at bruge de smaa og tilfældige Pauser. Men i hele denne Økonomi med Tiden vil en Tjenestepigeskole ingen Øvelse kunne give, fordi alt maa være ensformigt, forud bestemt og forud inddelt.
Hvad der vil kunne opnaas, er Øvelse i visse enkelte Færdigheder. Den Underordnelse, Pigen vil blive vænnet til, er af væsentlig anden Natur end i et virkeligt Hus. Et Spørgsmaal bliver det saa, om det for dette Udbyttes Skyld lønner sig at sætte saa stort et Værk i Gang, at ofre saa mange Menneskekræfter og saa mange Penge.
Det er vistnok et Fejlgreb, naar man vil opdrage og forberede til en Livsvirksomhed, at stile altfor meget løs paa Enkelthederne deri. Man maa meget snarere gaa den modsatte Vej, lægge en fast og sikker almindelig Grundvold, udvikle Evnerne og Egenskaberne, saa de bliver Personligheden til Støtte, lære Tanken at se ligefremt og naturligt paa enhver Ting, lære Viljen at gribe sikkert og fastholde tro, kort sagt, skaffe hele Personligheden, sund paa Sjæl og Legeme, dens eget Præg og egen Aand, saa vil det virkelige Liv nok gøre Resten og Enkelthederne komme af sig selv. Vil man løfte Tjenestepigestanden, saa gør man det ikke ved før Tiden at øve de unge i Tjenestepigegerning, men ved at gøre deres menneskelige Udvikling vægtigere og dybere, end den nu er. Man maa ikke for tidligt stykke Livet ud i Smaapinde, man udsætter sig derved for, at det aldrig mere bliver til Træ, men kun til Brænde.
En Skole som den paatænkte vil kun kunne rumme et meget ringe Antal Elever, og Kostbarheden vil for-