292
DEN PAATÆNKTE TJENETEPIGESKOLE
til at opfatte det som et af Tjenestepigeskolens Hovedhensyn at lette Husmødrene deres Arbejde med at styre Huset og opdrage deres Tjenestefolk. Saa vil et Par Daler om Aaret til Tjenestepigeskolen maaske blive et Afladsbrev for Samvittigheden ligeoverfor den personlige Forpligtelse imod Tyendet. Men at omsætte sine personlige Forpligtelser i Daler, Mark og Skilling for at skaffe sig dem fra Halsen, er ikke Maaden at genføde Samfundet paa. Det er kun en Mulighed her paapeges. Maaske indfinder Faren sig slet ikke. Men det maa i ethvert Tilfælde blive en Opgave for Skolen at forberede de Husmodre, der skal modtage dens Elever, til at modtage og opfatte dem paa rette Vis og lægge til af deres eget personlige Fond, hvad der endnu maatte fattes de unge. For at opdrage Tjenestepigerne maa man tillige opdrage Husmødrene. Saa først er Vægten lagt paa det rette Sted.
En Indvending, Tanken om en Tjenestepigeskole endnu kan fremkalde, er den: Hvad kan det nytte, om en halv Snes Piger om Aaret i en By som København hjælpes til at gaa bedre forberedte end før ind til deres Hverv? Sandt nok, hvis ellers Maalet naas, kan det være godt og gavnligt for de faa, der faar Del deri. Men det er ikke Vejen til at ophjælpe en hel Samfundsklasse. Traadte Skolen op som en Velgørenhedsanstalt, der i Erkendelse af, at den ikke kunde naa meget, var glad og taknemmelig for det lidet, den kunde naa, vilde der ikke være noget at indvende fra denne Side. Men den træder op som et Led i den stærke Samfundsbevægelse, der vil søge at udjævne Forskellighederne i Samfundet, skaffe de forurettede deres Ret, hjælpe de betrængte, kort sagt, som et Folkeopdragelsesmiddel. Set i dette Lys bringer den en til at spørge: Ja hvad