DEN PAATÆNKTE TJENESTEPIGESKOLE 293
er en Draabe i Havet? Selv om Skolen trives over al Forventning, vil Virkningen af den paa det store Hele muligvis slet ikke kunne spores.
Og vil man dertil sige: Hjælper det ikke, saa skader det dog heller ikke, et Forsøg er det jo altid værd; — hjælper det ikke meget, saa hjælper det dog lidt; — hjælper det kun i enkelte Retninger, kan andre jo søge Maalet ad andre Veje, — saa har man sikkert Ret til at svare: Hjælper det ikke, saa skader det, om ikke ved andet, saa ved at misbruge Folks Offervillighed og derved maaske sløve den. Hjælper det ikke meget, saa skader det ved at stille sig hindrende i Vejen for det, der bedre kunde ramme det rette. I Sverig koster hver Elev 150 Rbd. om Aaret. Er det ikke en for stor Sum at sætte paa Spil, vil Udsigten til saa ringe en Vinding være en passende Rente? Hos os vilde Skolen stille et noget mindre Krav til den offentlige Velgørenhed, da det paatænkes at lade Eleverne betale for deres Ophold. Men herved vil den ogsaa let komme i et skævt Forhold til sin Opgave.
Der vilde rimeligvis være langt mere Forslag i Pengene, om man med Tjenestepigernes Tarv for øje gik den modsatte Vej og fordelte dem i Steden for at samle dem. Ogsaa i andre Henseender er der Fare ved at samle saa mange unge Piger paa ét Sted, naar intet højere Formaal besjæler dem og tager deres Livskraft i Beslag. Man maatte saa træde i Forbindelse med de Lærere og Lærerinder, under hvem Pigernes Barndomstid var henrunden. Det vilde skaffe det fornødne Personkendskab til Veje og muliggøre en vis moralsk Garanti for dem, man udsendte. Dernæst maatte man træde i Forbindelse med Husmødre, der havde de fornødne Egenskaber og øvrige Betingelser