294
GRØNLÆNDEROPDRAGELSE
for at kunne opdrage og vejlede deres Tjenestepiger og Vilje til i Kærlighed at tage sig af dem. Stadig Kontrol og Meningsudveksling maatte der til for at forhindre, at egennyttige Husmodre tog Pigerne i Huset mere for Fordelens Skyld end for Pigernes. Ved at fordele denne Opdragelsespligt over hele Samfundet vilde man sprede Virkningerne lige saa vidt, baade fordi langt flere blev hjulpne og fordi Følelsen af det moralske Baand mellem Herskab og Tyende i al Almindelighed blev vakt og styrket.
Ligesom man maa være dem taknemmelig, der ved at optage Planen til en Tjenestepigeskole har vist deres redebonne Iver for at gribe ind, hvor der er Trang dertil, saaledes er det paa den anden Side en Pligt for dem, der tvivler om Sagen, aabent og ærligt at udtale deres Tvivl, for at den kan blive prøvet, sejre eller falde.
31. Decbr. 71.
Grrønlænderopdragelse. I sin Dagbog kaster Saabye ogsaa Lys over Grønlændernes Opdragelse. Dør en Moder fra sit spæde Barn og ingen anden diegivende Kvinde er i Nærheden, begraver de hedenske Grønlændere sædvanlig Barnet tillige med den døende Moder. Ved Gæstebud og efter rigelig Fangst forsømmer de ikke at sende Enker og faderløse deres Del, endogsaa før de selv spiser. „De Stakler“, siger de, „har ingen Mand, ingen Fader, ingen, som kan gøre dem glade med sin Fangst.“ Hverken hedenske eller døbte Grønlændere ægter deres Slægtninge, end ikke i flere Led. Opfostrer en Mand et fremmed Barn sammen med sine egne, anses det for deres Broder eller Søster. At Fol-