GRØNLÆNDEROPDRAGELSE
295
keslag, som bor højt mod Nord, skulde være mere dorske og aandssløve end andre, er en Mening, som efter Saabyes Erfaringer i alt Fald ikke passer paa Grønlænderne. De har et hurtigt Nemme og en tro Hukommelse. Jo mere de lærer, des mere vokser deres Lærelyst, ikke sjælden sætter de meget ind paa at nyde blot én Dags Undervisning. De gør derfor ofte en mærkelig Fremgang og træder sjælden tilbage fra Undervisningen, naar de engang har begyndt paa den. Især har Børnene stor Lyst til at gaa i Skole og viser megen Lærvillighed og Flid. Tvang kender de ikke til. Hedningerne vil gærne høre noget om et højeste Væsen, som kaldes Gud. men det maa ske som ved et Tilfælde. Tilfredsstiller man f. Eks. deres Nysgerrighed ved at fortælle dem et og andet om deres Fædreland, kan man vække deres Opmærksomhed ved at sige, at alt dette skyldes et mægtigt og kærligt Væsen, som har frembragt og vedligeholder alt osv.
For at de skulde kræve nærmere Oplysning af Præsten, maatte Stødet i Almindelighed gives udenfra. Nogle kom paa Foranledning af deres døbte Slægtninge. Andre kom af Forlegenhed for Husly. Atter andre af Sorg over Venners Død. Andre endelig anklagede og forfulgte som Hekse. Efter først nogenlunde at have bibragt dem Begrebet om Gud, hans Egenskaber og Forhold til Verden og om Menneskets Bestemmelse gik Saabye over til Lærebøgerne: Luthers Katekismus, en Saligheds Orden, den første trykte grønlandske Bog af H. Egede, og Pontoppidans Forklaring. „Hvert Stykke, hver Sætning oplæses og opløses. Nu forelæser Læreren, og Katekumenerne høre ej alene opmærksomme til, men læse sagte efter ham hvad de høre, ti de kan ikke selv læse i Bogen. Efter adskillige Gentagelser