296
grønlænderopdragelse
spørger han nu en, nu en anden, om de forstaa ham, om de have beholdt noget osv. Daglig fortsættes saaledes Forelæsningerne, og daglig gøres nogen Fremgang. En Gang om Ugen gentages det lærte. Saaledes kunne de nemme og flittige fra Mikkelsdags Tid indtil Pinsedag nogenlunde lære og forstaa ovenmeldte Bøger, med Undtagelse af 5te Part og noget af 1ste Part i Forklaringen, som siden blev gennemgaaet. Paa deres Daabs-dag gjorde de med Eftertanke Rede for deres Kristendoms Kundskab, med inderlig Følelse og hellige Forsætter aflagde de fleste deres Løfter og modtoge knælende Daaben. Daglig holdtes, saalænge Vinteren varede, Morgen- og Aftenbøn i et af de største grønlandske Huse. Om Lørdags og Søndags Aftener læstes ved Bønnen i Steden for Katekismus et eller to Kapitler af det nye Testamente.“
Gennem den dybe Sne saa man Forældrene bære de mindre Børn til Skolen og hente dem igen. KL 9 om Morgenen begyndte Saabye Undervisningen og fortsatte den til KL 2. Om Lørdagen læstes der ikke. De smaa læi'te snart Bogstaverne. De større deltes i Klasser efter Fatteevne og Fremgang. Deres Pensa forklaredes dem og læstes saa hjemme. En til to Timer daglig skrev de. Lokalet var saa indskrænket, at nogle maatte skrive, mens andre læste, og omvendt. Senest i deres 12te, sædvanlig i deres Uté, undertiden endog i deres 10de Aar kunde Børnene læse enhver trykt grønlandsk Bog og kunde Katekismen, Saligheds Ordenen og en Del af Forklaringen udenad. Den sidste var ikke trykt. Et skrevet Eksemplar deltes i Afsnit, som Børnene fik at skrive efter som Forskrifter, naar de kunde skrive nogenlunde. Flere kunde saaledes paa én Gang afskrive Bogen. Siden blev den hele leveret