AF EN BREVVEKSLING
303
ham end for alle de andre Drenge, der gaar i Skole.“ 5. Dcb. 82. Frostdag.
15. „Lavt paa en Joi’d en Stær sad“ (for: Højt paa en Gren en Krage sad).
16. „I Dag jeg fik mine Bukser, og straks jeg trak dem af. Det straaled for min Næse, da jeg i Skyggen saa“ (for: I Gaar jeg fik min Trøje, og straks jeg trak den paa, det straaled for mit Øje, da jeg i Spejlet saa). Dcb. 82.
Af en Brevveksling.
1.
Kære Fru —!
31. Decb. 1872.
. . . Jeg talte forleden med en ung Pige bl. a. om Julen. Jeg fortalte hende, at vi ogsaa hos os har været glade ved Julen, og hun spurgte mig, hvorledes dog Jøder kunde være med i den Glæde. Jeg svarede: „Julen er jo en Tid, i hvilken Kærligheden mellem Mennesker har Lov til at give sig et frit Udtryk, saa Skrankerne falder bort mellem de forskellige Klasser og Aldre og Livet er frit og let og lyst som i Barndommen, er der ikke nok at glæde sig over?“ „Men det dejligste har De dog ikke,“ sagde hun, „De véd ikke, hvad det er for en Følelse, naar Børnene gaar rundt om Juletræet og synger deres Salmer. Den dybeste Grund til Glæde mangler De jo dog.“ Jeg følte det vemodige i at være som den fremmede, der staar udenfor al denne Barneglæde og stirrer ind. Men jeg