310
AF EN BREVVEKSLING
knyttede til hinanden, det er mig mere end et Haab, det har jeg en stærk og sejrrig Følelse af. Ja det er mig, som om netop Bevidstheden om den Kløft, der skiller, gør et Hjerteforhold dybere og inderligere og udvikler Tanken om, hvad et Forhold i Aand og Sandhed er. Derfor har jeg intet gjort for at holde Modsætningen nede, .jeg har tvært imod kaldt den frem, jeg har følt, at Ærlighed og Sanddruhed, selv hvor det smertede at sige Sandheden, fordi jeg saa, hvor nær den gik en Anden, var en Pligt og en Nødvendighed.
Men hvorpaa er det da, De mener, jeg skal haabe? At Kløften skal lukke sig og blive til en Bro? Umuligt. Det kan kun ske ved, at den ene drages over til den andens Opfattelse. Har jeg for mit Vedkommende Ret til at ønske og haabe og arbejde paa at drages fra det, der for mig er den højere Sandhed, til det, der for mig er den lavere? Jeg vilde forspilde og forfalske mit Liv, om jeg nærede et saadant Ønske. Jeg har mere levende end nogen Sinde følt hvad det er at kæmpe for en Sandhed, og jeg vilde modarbejde de Følelser, hvormed jeg er knyttet til andre, om det blev mig klart, at de sløvede Trangen til Sandhed i mig. Og nu, at en Anden, en, der netop har fundet Sandheden, hvor De har fundet den, skulde drages af mig bort fra sit trygge Ly, kan De mene, at jeg skal haabe det? Jeg mener jo ikke engang selv, at jeg bør haabe det. Jeg ser ikke som De i Troen et Maal for Menneskelivet, men kun et Middel, og naar nu den Tro, der fylder et Menneske, virker til at gøre dets Liv indholdsrigt og sjælfuldt, til at udvikle dets Inderlighed og dets Kærlighedstrang, skulde saa jeg, fordi jeg har teoretiske Indvendinger at gøre mod denne Tros Læresætninger og fordi disse Indvendinger for mig selv er af den Betyd-