Side
af
706
Forrige
Næste
DANSK UNGDOM 1 TRESERNE
339
uden Ro eller Hvile, uden Søvn og Drømme, uden Fortid og Fremtid, og ingen møder det søgende Øje, — du vilde føle dit Hjerte ynkes, føle, skønt Gud, for et Menneskes Kvide.
Giv mig tilbage
den Skat, jeg har tabti“
Som en Støtte midt Hallen saa den strenge Drot paa Skjalden, og hans Blik var strengt som før. Stadig ydmyg Skjalden knæled, bedende paa Drotten dvæled Øjet gennem Taarers Slør:
„Hør mig,“ sang han, „vel er du Dødens Herre, nægt dog ej Livets Krav.
Ung var hun, og ung er jeg, et Liv laa for os i Rigdom og Glæde. Hvert Ord, hun mæled, hver Smil, hun gav mig, vakte jo nye, slumrende Kræfter, blev Lys og Lykke for Menneskeskarer, blev Digterdrømme og Manddomsdaad.
LO C©