To Foredrag for københavnske Arbejdere.
i.
Forældre og Skole.
Foredrag holdt i Forsamlingsbygn. i Rømersgade 5. Novbr. 1882. (Efter Bladgengivelse.)
Blandt de dejlige Marmorbilleder i Væggene paa Thor-valdsens Museum, hvis Emner er hentede fra den gamle græske Digter Homer, er der et, der forestiller Hektor, den trojanske Helt, sine Landsmænds Fører og Pryd, i Afsked med sin Hustru, inden han drager ud til den Kamp, der ender hans Liv. Han har søgt hende længe, inden han har fundet hende. Til sidst møder han hende med Ammen, som bærer deres spæde Barn, ved sin Side. Hun søger at holde ham tilbage, men hendes Ord frugter intet, — han føler sin Pligt over for Fædrelandet som mere bindende end Kærligheden til Hustru og Barn. Efter at have udtalt dette i varme og modige Ord tager han til sidst den lille Dreng paa sin Arm, ser paa ham med et Blik som en Fader, der véd, at det maaske er sidste Gang, han ser sit Barn, og udbryder, idet han løfter Drengen i Vejret: „Gid han maa blive lige saa dygtig en Kæmper for sit Land som jeg, ja, gid hans Samtid maa sige om ham: Han er meget større, end hans Fader var!“
I disse simple og i denne Situation saa gribende Ord ligger den naturlige Følelse udtalt, med hvilken i