358 FORÆLDRE OG SKOLE
Virkeligheden enhver god Fader ser paa sit Barn. Opfyldt af den naturlige Kærlighed til det, er hans Tanke, mer eller mindre klart, denne: „Gid han maa naa videre end jeg! Gid han indadtil og udadtil maa vinde frem, hvor jeg kun har været paa Vejen til Maalet!“
Saa naturligt det er for Forældre at nære saadanne Ønsker, saa naturligt er det ogsaa, at de ser sig om efter Midler til at faa dem opfyldt.
Nu kan der jo ikke være Tvivl om, at den Oplysning, der kan blive Barnet til Del, er et af Hovedmidlerne til at fremme dets Udvikling. Ikke saaledes, at med en forbedret Skoleundervisning skulde alt være gjort. Ethvert Fremskridt i én Retning maa følges af andre, mere omfattende Fremskridt. Fremskridt paa Skolens Omraade maa følges af tilsvarende Fremskridt i hele Samfundslivets Ordning.
Om end Skolen saaledes ikke kan gøre alt, noget kan den gøre. Men den forlanger Støtte. Skolen kan ikke arbejde alene. I Hjemmet maa den have sin Baggrund. Hvis Hjem og Skole ikke slutter Forbund, bliver Arbejdet kun halvgjort eller ugjort. Hjemmet maa da have en til en vis Grad klar Forestilling om, hvad det er, der skal støttes, med hvilke Midler Skolen arbejder sit Maal i Møde, hvad en saa vanskelig og an-strængende Virksomhed som Skolemandens rummer.
Lad os se paa Sagen i dens jævne og simple Træk.
Hvad skal Skolen gøre? Den skal bidrage til at bygge den Fremtid op, som Barnet stunder imod. Men er det en Grundvold, der skal lægges, maa der sørges for, at den kommer til at ligge fast. Skolen meddeler Oplysning og arbejder ved dens Hjælp Barnets Evner frem. Hvad er da Oplysning ? Et Lys, kastet hen over noget, — her hen over Livet, over de Kendsgerninger,