FORÆLDRE OG SKOLE
359
i hvis Midte vi lever. Jo dybere vi forstaar dem, jo klarere vi ser dem, ikke blot hver for sig, men i deres Forbindelse med hverandre, des mere oplyste er vi.
Hvad det gælder om, er derfor først at samle en saadan Rigdom af Kendsgerninger, at Livets væsentlige Sider er komne med deri, og saa at søge dem bragt i en saadan indbyrdes Sammenhæng, at den ene forklarer den anden.
Den Skole, der skal være Arnestedet for en sund og naturlig Oplysning, skal sørge for, at Barnet kommer til at gøre de rette Erfaringer. Det vilde være et langsomt og uoverkommeligt Arbejde, om hver enkelt helt paa egen Haand skulde gøre alle de Erfaringer, som er en Livsfornødenhed for ham. Derfor bliver det Skolens Opgave at forkorte Vejen og vise ham de Genveje, ad hvilke han i et forholdsvis kort Maal af Tid og med Opbud af forholdsvis fäa Kræfter kan naa det Højdepunkt, til hvilket Slægten i Løbet af Aartusinder har arbejdet sig op. Hvert enkelt Barn skal til en vis Grad gennemleve det samme som Menneskeslægten har gennemlevet, fra den i sin tidligste halvt dyriske Livsform endnu ikke havde gjort sig Rede for sig selv og sine Omgivelser, indtil den nu staar paa Højden af en udviklet Kultur. Blot at den enkelte ikke har disse Tusinder af Aar til sin Raadighed. Menneskeslægtens Erfaringer maa derfor lægges saaledes til rette, at de hurtig og let — om end ikke uden Arbejde — kan tilegnes. Det er det, Skolen skal gøre.
Lad os se bort fra hele den Side af Skolens Virksomhed, som gaar ud paa at lære Børnene visse nødvendige Færdigheder: at læse, at skrive, at regne, — Færdigheder, uden hvilke ingen er i Stand til at komme igennem et civiliseret Samfund. Det, vi her har for