360
FORÆLDRE OG SKOLE
Øje, er den Del af Opgaven, der samler sig om Indholdet af Undervisningen. Hvilke Arter af Kundskaber er det, der i Skolen skal drage ind i Barnets Bevidsthed? Den første og oprindelige Vej, ad hvilken et Menneske skaffer sig Forestillinger om Kendsgerninger, er den, som gaar gennem dets Sanser. Fra det Øjeblik vi fødes, vel udrustede paa Legeme og Sjæl, med Øjne og Øren, der kan aabne sig og tage imod, fra det Øjeblik begynder ogsaa Kendsgerningerne rundt om os at holde deres Indtog i vor Bevidsthed. Først er det kun i dens allergroveste og haandgribeligste Træk, vi lærer Virkeligheden at kende. Det lille Barn kan endnu kun skelne Modsætningen mellem Lys og Mørke, men hele den Trinrække af Farver, der forbinder disse to Yderpunkter, er endnu en lukket Bog for det. Om det end ikke som Kattekillingen fødes blindt, staar det dog, i Forhold til det Herredømme, den voksne øver over sine Sanser, paa et yderst lavt og uudviklet Standpunkt. Kun den daglige øvelse gør, at disse Sanser lidt efter lidt vinder i Styrke. Man har Eksempler paa ulykkelige Børn, som i en Række Aar af deres Liv har været indespærrede i et mørkt, lille Rum, hvor Lyset knap har kunnet naa hen til dem eller nogen menneskelig Stemme ramme deres Øren. Deres Udvikling har da saa godt som staaet i Stampe. Naar de tilsidst ved et Tilfælde er slupne ud, har de maattet tage fat der, hvor et almindeligt Menneske tager fat i sin spæde Barndom, gennemgaa, for saa vidt det endnu har været muligt, alle de samme Erfaringer — hele den samme Udviklingsgang, som et Menneske i deres Alder ellers forlængst har tilbagelagt'.
Det viser, hvor nødvendigt det er for den aandelige Vækst, at Barnets Sanser øves. Allerede heri har vi