FORÆLDRE OG SKOLE
361
som Forældre et Vink om, paa hvilken Maade vi er i Stand til at støtte Skolens Gerning. Børn har en naturlig Drift til at bruge deres Sanser. Naar deres Forældre gaar ud at spasere med dem, vil det saaledes ikke slaa fejl, at de har et Øje paa hver Finger og at det ene Spørgsmaal om det sete vælder over deres Læber efter det andet. Forældrene bør forstaa, hvad denne Trang og Iver hos Barnet betyder. Den maa ikke vises tilbage som tom Nysgerrighed. Hvert lille Indtryk, som frembyder sig, skal Barnet optage i sig, selv om dette Indtryk ikke er i Stand til at spille nogen Rolle for en voksen. Hvad der for denne er en gammelkendt Ubetydelighed, er for Barnet mangen Gang en ny og stor Verdensbegivenhed. Hver lille bitte Opdagelse, det gør, hver Fugl, det faar Øje paa, hvert Spil af Lysstraaler, der vækker dets Opmærksomhed, er et lille Bidrag til den store Sum af Erfaringer, gennem hvilken det efter-haanden skal komme til at forstaa Livet. Undertrykker man denne Drift hos Barnet, saa betyder det, at man sløver det, forhindrer dets Evner i at naa den Højde, de ellers vilde kunne naa, og lukker det ude fra den levende og kraftige Tilegnelse af Kundskaber. Bliv derfor ikke trætte ved, at Deres Børn stadig er paa Færde med Iagttagelser og Spørgsmaal! Jo mere Barnet herigennem vækkes, des fastere Grund bliver der lagt for dets aandelige Liv.
Men ogsaa Skolen maa forstaa dette og derfor sky al den Undervisning, der ad rent udvortes mekanisk Vej lader Barnet lære noget udenad for ordret at kunne, plapre det lærte frem. Den voksne, der hører paa dets Visdom, forstaar den maaske, men Barnet selv forstaar ikke et Ord deraf. Denne døde mekaniske Undervisning er endnu paa ingen Maade forsvunden fra vore Skoler.