374
KUNDSKAB ER MAGT
Noget lignende gælder, naar vi f. Eks. staar lige overfor Opfattelsen af de store Skoves Betydning. Der har været Tider, hvor man blot tænkte paa at fælde Skovene for at opnaa en udvortes Vinding derved. Man saa kun paa Brændets Værdi i Handel og Vandel og tænkte ikke paa, at Skovenes Tilværelse i sig selv havde en Betydning for et Lands naturlige Velvære. I mange Egne, hvor man saaledes havde ladet Skoven falde for Øksens Hug, opdagede man imidlertid, at den hele Natur forandrede sig: Klimaet blev et andet, skarpe, svidende Vinde for hen over de Landskaber, hvor der tidligere havde været Enge og Søer, som nu forsvandt, Fugtigheden opsamledes ikke længer i Skovenes Ly, og Egnen fik sit Præg af den golde og udtørrede Jordbund. I Kraft af den vundne Indsigt begyndte man da paany at plante Skov, d. v. s. skaffe gunstigere Vilkaar til Veje for Udnytningen af de naturlige Forhold og et forøget Herredømme over Livsbetingelserne.
Men bort fra Naturen og hen til Menneskeverdenen for ogsaa der at se Kundskab som Vejen til Magt. Tænk paa det dagligdags Forhold mellem Læreren og hans Discipel: den modne Personlighed lige overfor det uudviklede Barn som den, der skal tage dets Udvikling i sin Haand. Tænk Dem Modsætningen mellem den Lærer, i hvis Hjerne omfangsrige Kundskaber sidder ordnede og faste i det Øjeblik, han skal til at give sig af med Barnet, og saa den Lærer, der staar tilbage i Kundskab, famlende, naar det gælder om at finde det rette Eksempel eller give den sikre Forklaring.
Hvor forskellig vil ikke Forholdet forme sig i disse to Tilfælde? Paa den ene Side Disciplen hængende ved sin Lærers Læber med hele sin spændte Opmærksomhed, fordi han føler, at han for hvert Ord, der kommer fra