Fra Rigsdagen.
i Læreruddannelse.
(Tale i Folketinget ved 2. Behandling af Lovf. om Seminarier m. m. 22. Feb. 1894.)
Jeg kan ikke være enig i den ærede foregaaende Talers Betragtninger. Jeg tror, han sætter hele Sagen paa Hovedet i sin Bevisførelse. Jeg vil som han gerne sikre Privatseminarierne en rolig og selvstændig Udvikling, men idet jeg deler hans Formaal, kommer jeg netop med det for Øje til det stik modsatte Resultat, hvad Midlet dertil angaar. Det forekommer mig, at baade han og den ærede Ordfører begaar den Fejl saa ensidig at ride en Eksamenskæphest, at de af Hensyn til Eksamen og dens Udfald rent glemmer, hvad der er vigtigere end Eksamen, selve den Undervisning, der Skolen igennem leder til den.
Den ærede foregaaende Taler spurgte et æret Medlem, om ikke det samme, der var sket med Eksamenskommissionen, vilde kunne ske med en Censurkommission som den, Lovforslaget foreslaar. Jeg vil vende dette Spørgsmaal om og spørge, om ikke alle de samme Skræmmebilleder, som males paa Væggen for en Censurkommissions Vedkommende, med lige saa stor Ret kan forbindes med en Eksamenskommission. Hvis der virkelig var Tale om uredelig Fremgangsmaade, om H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. 25