386
LÆRERUDDANNELSE
partisk Bedømmelse, om ubetimelig Indgriben, saa gad jeg vidst, om Faren ikke er lige saa nærliggende ved den bestaaende Ordning som ved en Censurkommission. Lige over for Mennesker, der ikke er deres Kald voksne, er man altid udsat for Misbrug af den Myndighed, de har, hvad enten de saa hedder Eksamenskommission eller Censurkommission.
Det forekommer mig, at det afgørende er dette: Hvad fremmer bedst Undervisningen i Seminariet, hvad giver bedst de Lærere, i hvis Hænder Opgaven der er lagt, Lejlighed til at bruge alle deres Evner, til at virke selvstændigt og alsidigt paa deres Elever? Og saa er det mig ganske klart — og jeg siger det ud af en mangeaarig Erfaring, netop hvad Privatseminariers Virksomhed angaar —: en Hovedskavank ved den nuværende Ordning er, at den griber forstyrrende ind i den daglige Undervisning ved Privatseminariet, og vel for Resten ogsaa ved Statsseminariet, at den paa en Maade, der løsner og svækker Undervisningen, undergraver Tillidsforholdet mellem Lærer og Elev. Skyggen af Eksamenskommissionen, af Eksaminator, trænger stadig ind imellem dem og forstyrrer det naturlige Forhold. Ja, det hjælper ikke, at man ryster paa Hovedet; det er noget, jeg har set gentage sig Gang paa Gang og Aar efter Aar i en Snes Aar.
Jeg har set Elever i den Grad optændte af Tanken om, hvad de vilde blive spurgte om til Eksamen og hvilke Svar den fremmede Eksaminator vilde forlange, at de, selv om de indrømmede, at deres Lærer var nok saa dygtig, ikke kunde slaa sig til Ro med hans Undervisning, naar den ikke gik netop i det Spor, som Disciplene troede Eksaminator ønskede den ført i. Jeg har set Disciple bag deres Læreres Ryg lade sig piske