396
VINTERSKOLER
for en erfaren Lærer paa én Gang at kunne tage saa forskellige Børn under sin Varetægt. Skolerne skifter i Reglen Lærer hvert Vinterhalvaar, — de Kaar, hvorunder de lever, skal ikke lokke dem til at blive. Om Sommeren faar Eleverne igen en anden Lærer, og det almindeligste er paa denne Tid en halv Dags ugentlig Undervisning. Særlig ugunstig stillede er de Børn, der er ude at tjene, som Vogterdrenge f. Eks., og mange Gange til daglig Brug har en urimelig lang Arbejdstid. Det siges — og det er fra Folk paa Stedet, jeg har hentet disse Meddelelser —, at saadanne Børns Arbejdstid mangen Gang naar fra Kl. 4 om Morgenen til 10 om Aftenen, saa at de altsaa kun faar 5 Timers Søvn og derfor i Skolen ganske nødvendig maa søge at indhente det i den Retning forsømte og tit først vaagner, naar Skolen sendes hjem, noget, man jo paa ingen Maade kan bebrejde de ulykkelige Børn. Selvfølgelig gælder dette ikke alle, men det er Folk, som selv har oplevet det, der har fortalt mig det, og der er derfor al Grund til at tro, at det kan finde Sted. Endvidere forsømmer disse Børn mange Gange — det er naturligvis ogsaa i de uheldige Tilfælde — saa ofte, som det kan betale sig for Husbonden at betale Mulkterne, og tit kan det betale sig at lade dem forsømme meget. For manges Vedkommende bliver det til, at de saa godt som ikke gaar i Skole fra Maj til November. De kan ikke komme ud at tjene, før de er opflyttede i ældste Klasse. Mangen Gang omgaar man saa dette Krav paa den Maade, at de fra Skolekommissionen faar Tilladelse, som det hedder, til „at gaa med ældste Klasse“, det vil sige, at undervises med ældste Klasses ringere Timetal og udskrives tidligere.
Uheldigst siges Forholdene at være i Ringkøbing