ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…ind : Af Dagen Og Vejen

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Fjerde Bind
Af Dagen Og Vejen

Forfatter: H. Trier

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 686

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 706 Forrige Næste
VINTERSKOLER 395 have hidtil for en stor Del faaet deres Uddannelse paa Skolen i Staby, og da Vinterlærerinstitutionen ikke kan undværes, vilde Følgen af, at denne Skole blev nedlagt uden at erstattes af en lignende Institution være, at Vinterlærernes Uddannelse blev endnu tarveligere end hidtil, og at dermed Undervisningen sank ned under det tilladelige Minimum.“ Det er et ejendommeligt Skoleliv, de anførte Linjer i de simpleste Grundtræk giver et Lillebillede af. Maaske jeg et Øjeblik maa opholde mig ved disse Skoleforhold. De Vinterskoler, her er Tale om, er spredte over Vestjylland, særlig Ringkøbing, Vejle og Ribe Amter, de fleste findes i Hedekommunerne, For blot at nævne et Par Eksempler, er der saaledes i Brande Sogn 6, i Sønder Omme Sogn 5, i Vorbasse-Heinsvig Kommune 5, i Grindsted-Grene Kommune 4, i Sønder Felding-Assing Kommune 5 og i Vorgod-Nørre Vium Kommune 7. I disse faa Kommuner er der altsaa 32 saadanne Skoler. Allerede i Hovedskolerne er Forholdet paa disse Steder ikke altid saa heldigt, som det var ønskeligt. Hvor der er flere Børn, end den enkelte Lærer kan magte, tager man her som oftest ueksaminerede Lærere eller Lærerinder til den yngste Klasse i Vinterhalvaaret, fordi det er det billigste, ganske unge Mennesker, af hvilke mange selv helt nylig er komne fra Skolen. Maaske er de prøvede lidt af Provsten, men sjældent har de haft den Tort at blive vist tilbage, hvor lavt et Niveau af Kundskab og Uddannelse de saa staar paa. Men i de egentlige Vinterskoler er Forholdene dog endnu uheldigere. Der er for det første ingen Klasseinddeling, alle Børn undervises sammen, Børn fra det 6te til det 14de Aar, og det er et Kunststykke selv