394 VINTERSKOLER
ham hos sig, saa vil han kunne faa baade Gavn og Glæde deraf. Men der vil være fuldt saa mange Tilfælde, hvor der ikke er Spor af Garanti for, at han faar noget Udbytte — uden maaske det at have set. hvorledes man ikke skal være Lærer i en Skole.
For at faa dette sagt, har jeg stillet Forslag om at ophæve Tvangen paa det nævnte Punkt, uagtet det ikke er min Mening at fastholde det til Afstemning, hvis det viser sig, at jeg staar ligesaa ene dermed her i Tinget som i Udvalget.
. *
II
Vinterskoler.
(Af en Tale i Folketinget ved 1. Behandling af Finanslovforslaget 10. Okt. 1894.)
I Tilknytning til, hvad der under § 21 siges om en Bevilling til Uddannelse af Vinterlærere paa den tidligere Højskole i Staby i Ringkøbing Amt, vil jeg gøre nogle Bemærkninger.
Statstilskuddet dertil bliver motiveret blandt andet medfølgende Ord: „Paa Grund af de vidtstrakte, svagt befolkede Sogne vilde det være uoverkommeligt for Kommunerne, der for største Delen ere uheldigt stillede i økonomisk Henseende, at oprette saa mange faste Lærerembeder for eksaminerede Lærere, som vilde være nødvendige, hvis ikke Børnene skulde faa uforholdsmæssig lange Skoleveje. Man har derfor maattet hjælpe sig med et stort Antal Biskoler, der dels bestaa baade Sommer og Vinter, dels kun om Vinteren (Vinterskoler), og som forestaas af lavt lønnede, i Almindelighed ueksaminerede Lærere og Lærerinder. Disse Lærere