LÆRERUDDANNELSE
393
sige om en vordende Seminarieelevs mulige Deltagelse i en Skoles Gerning. Man han bør ikke være tvungen dertil. Og jeg er tilbøjelig til at tro, det ikke er den mest saliggørende Vej til at blive en dygtig Skolelærer, at man forinden sin Optagelse paa Seminariet har været en Lærer behjælpelig. Jeg tror, det i mange Tilfælde er af langt større Betydning at have færdedes ude i Livet, at have syslet i nogle Aar med et eller andet praktisk Arbejde, som giver en Livserfaring, der senere ogsaa kan blive af Værdi overfor Børnene, man som Lærer faar at gøre med. Naar man faar 3 Aars Uddannelse paa et Seminarium, saa kan man sikkert meget vel undvære den formentlige Fordel, der skulde ligge i forinden at have været Lærling hos en eller anden Skolelærer. Man maatte da i alt Fald sikre sig, at det blev en Skolelærer, der ikke i højere Grad vilde rive ned end bygge op. Der staar ganske vist i Lovforslaget, at det skal være en dygtig Lærer, men der staar samtidig, at det kan være enhver Lærer ved en offentlig Skole eller en Lærer ved en privat Skole, som dertil har faaet Skolekommissionens Anbefaling. Er man sikker paa, at enhver Lærer ved en offentlig Skole er saa dygtig i Faget, at han er skikket til at have Lærlinge gaaende i sin Skole, som oftest til Besvær for sig selv? Jeg tror det ikke. Man vil stille de private Lærere under større Kritik, kræve Autoriteters Anbefaling. Men det kan blive vanskeligt for disse at nægte den, fordi det da let kan blive umuligt for et ungt Menneske at finde nogen Lærer, han kan være hos; tvinge Lærerne kan man jo ikke. Jeg tror derfor, at Skinvæsenet heller ikke efter denne Ordning vil blive udelukket. Naturligvis, er et ungt Menneske saa heldigt at komme til en dygtig Lærer, der har Lyst til at have