392
LÆRERUDDANNELSE
danne Overdrivelser skyder over Maalet. Derfor vil jeg heller ikke sige, at øvelsesskoler er et Universalmiddel; det er de naturligvis ikke. Men vi kan ved dem naa noget, som ikkenunaas; vi kan faa bedre Lærere, end vi nu faar, hvis det lykkes at støbe disse Skoler i den rette Form. At skyde den hele Sag fra sig, fordi den kan gøre Skade, naar den ikke gennemføres paa rette Maade, er der ingen Grund til. Enhver Reform eller Institution kan gøre Skade, naar den ikke gennemføres som den skal. Selve Seminarierne, baade Statsseminarierne og de private Seminarier, kunde man føle sig fristet til at forbande, — hvis de stiller Tingene paa Hovedet og hverken forstaar den Ungdom, de skal uddanne, eller den Opgave, denne Ungdom skal forberedes til at løse. —
Der er et Punkt, hvor jeg har stillet et særligt Forslag, som ingen af Udvalgets øvrige Medlemmer har sluttet sig til, men som jeg dog ikke har frafaldet, fordi jeg har ment, det kunde være af Betydning, at det paagældende Spørgsmaal blev draget frem under Forhandlingerne, Spørgsmaalet om, hvorvidt man fremdeles skal være tvungen til før Optagelsen paa et Seminarium et Aar igennem at have været ved en Skole som Lærerlærling. Det er allerede af tidligere Talere skildret, hvorledes denne Fordring gennemføres for Tiden. Man har talt om Humbug, sagt, at det ikke har været muligt at skaffe Fordringen indfriet. Jeg tror, at det samme vil vedblive at være Tilfældet.
Jeg er glad ved Udvalgets Enighed om, at de unge skal møde paa Seminariet med Vidnesbyrd fra rette vedkommende om, hvad de har været sysselsatte ve’d siden deres Udtrædelse af Børneskolen. Det vil jo give Anledning til ogsaa at bemærke, hvad der kan være at