DEN LÆRDE SKOLES LÆRERE
403
— altsaa af dem, der fra først af har sat sig den Opgave kun at være Lærere — steget til 71, d. v. s. 49‘/s pCt., og de teologiske Kandidater er sunken ned til et Antal af 25, d. v. s. ca. 17 pCt. I 1857 var ikke engang */s af Lærerne egentlige Skolemænd og over Halvdelen kun uegentlige, i 1890 er omtrent Halvdelen Skolemænd med en særlig Eksamen, og kun lidt over 1/6 hører til de teologiske Kandidaters Trækfugleskare. Udviklingen gaar saaledes i Retning af at samle sig om Skolegerningen som en Livsopgave. Det forekommer mig da naturligt at gøre dette til Udgangspunkt ogsaa for de økonomiske Betragtninger.
Betryggelsen overfor Fremtiden synes nemlig, særlig i Adjunktverdenen, at staa paa meget svage Fødder. Jeg husker en Ytring af en barnløs Adjunkt, der lød saaledes: „Mange af mine Kolleger, der har flere Børn, maa slide haardt med private Informationer, trykkes af Gæld og kan aldrig tage Del i nogen Selskabelighed.“ Og jeg tror ikke, det blot er Enkeltmands Erfaring. Det er vistnok gennemgaaende de Vilkaar, under hvilke man i de Kredse lever. Jeg har søgt at skaffe mig et Skøn over, hvor store de naturlige Livskrav i Provinserne maa være for Mennesker, der skal leve som Medlemmer af den borgerlige Mellemstand saaledes som en Adjunkt ved en lærd Skole. Følgende Aarsbudget har jeg faaet opgivet for en Familie, bestaaende af Mand, Kone, tre Børn og en Pige: Huslejen 500 Kr., Kost beregnet til 67 0. om Dagen for hver Person 14—1500 Kr., Klæder og Skotøj ca. 600 Kr., Pigeløn 100 Kr., Brændsel 200 Kr., Børnenes Undervisning 200 Kr., Skatter omtrent 100 Kr. — i den Provinsby, hvorfra dette Budget skriver sig, er Skatten ca. pCt. p. A. —, Bøger, Aviser, Fornøjelser, Husets Vedligeholdelse osv.
26*