402 DEN LÆRDE SKOLES LÆRERE
Grad kunne lægge Tryk paa Udbyttet af hans Uddannelse. Kues en Mand af Næringssorger, behøves der ikke engang de veltalende Ord, vi for et Øjeblik siden hørte, for straks at være paa det rene med, at selv de bedste Betingelser for frugtbringende Virksomhed vil faa et Grundskud. Let kan saa den Tvillingskikkelse dukke op, man fra gammel Tid er vant til at se i Læreren: paa den ene Side Pedanten, der lægger en overdreven Vægt paa betydningsløse Bagateller, paa den anden Side Maskinen, der arbejder mekanisk uden noget forfriskende personligt Forhold til sin Opgave. Men at Læreren krænges saaledes om, er den sørgeligste Udvikling, pinagtige Livsforhold kan medføre. Med en kommende Skolereform for Øje, gælder det om at holde dens Grundlag vaagent: Aandsbevægeligheden hos Læreren. Uden den bliver Reformen dødfødt, modtages ikke af nogen levende nærværende Virkelighed med Kræfter, der venter paa at komme til ny og bedre Anvendelse.
Det at være Lærer, maa opfattes som en Livsopgave, et Kald, man udelukkende helliger sig til. Nu er der ganske vist i den Henseende foregaaet en Udvikling. I Aaret 1857 var der ved de lærde Skoler 122 Lærere. Af disse var 37, eller 30^ pCt., filologiske Kandidater, d. v. s. Folk, som særlig havde sat sig til Livsopgave at være Lærere, medens 62, eller omtrent 51 pCt., var teologiske Kandidater, d. v. s. Mennesker, som i Skolen kun følte sig paa en Mellemstation og. i Reglen saa hurtig som muligt søgte en blidere Havn. Nu i 1890 derimod, da Lærernes Antal er vokset til 144, er Antallet af dem, der har taget enten filologisk Embedseksamen eller Skoleembedseksamen, den gamle filologiske Embedseksamens Afløser,